10 ting jeg vil i oktober

10 ting jeg vil i oktober

Så rammer vi snart Oktober måned, og jeg vil i år prøve at nyde Oktober og efteråret, istedet for at ærgre mig over at sommeren er slut (har den nogensinde været her?).

I den forbindelse har jeg lavet en lille liste med 10 ting, som jeg vil lave i årets tiende måned.

1. Besøge InterComp Bolig- og livsstilsmesse

Jeg er afsted hvert år, og jeg ved aldrig rigtig hvad jeg skal synes. Men jeg kommer igen, så et eller andet må jo fange mig. Denne gang bliver mit besøg i Odense d. 27-29 Oktober.

2. Drikke varm kakao

Oktober skal være fyldt med varm kakao og kage. Jeg har mange eftermiddagstimer på universitetet dette semester, og det går lige i kage-hjertet. Jeg håber ikke det bliver en vane, og så alligevel.. Det er da en god vane, sådan at spise lidt kage til forelæsningerne.

3. opdatere min efterårsgarderobe

Jeg mangler intet efterårstøj, det er nemlig min yndlings tøj-sæson. Det er fordi det indebærer strik, lag på lag og man kan tillade sig de mørke farver. Jeg er dog alligevel stødt på nye items som jeg ikke kan undvære. Lige nu synes jeg faktisk at H&M har meget lækkert at byde på, og det er jo til at overkomme pris-mæssigt. Wuhuu.

4. fejre min kæreste

Min søde kæreste fylder år i Oktober, og det betyder jo fest og gaver. Problemet er bare at den mand er umulig at købe gaver til, så det kunne hurtigt blive månedens udfordring. Jeg må i tænke-boks.

5. Besøge finders keepers aarhus

Jeg har endnu ikke være afsted til FINDERS KEEPERS, og det er da for dårligt. Jeg giver det endnu et forsøg i oktober måned, hvor det bliver afholdt d. 7-8.

6. skifte fitness-center

.. og forhåbentlig få en bedre trænings-rytme. Jeg føler mig ikke tilpas i mit nuværende center, der er for mange mennesker, på for lidt plads og til for mange penge.

7. Entré makeover

Det var også sidste måneds ønske, og det bliver nok heller ikke til noget denne måned. Men derfor står det stadig højt på min to-do liste.
Jeg har nemlig forelsket mig i dette sko-skab fra Ilva, så vi fremover kan gemme vores sko lidt væk. Det roder sådan. Og og hvem mangler ikke også altid et sted at smide sine nøgler og andet habengut? Det kan det her skab!

8. Læse denne bog

Jeg har lige modtaget Kursusfabrikkens nye bog om online markedsføring, og den vil jeg rigtig gerne have læst lidt i, her i forbindelse med opstart af bloggen. Det ser ud til at bogen er skrevet i et sprog der er til at forstå, og meget mig/begynder-venligt.

9. afprøve lækre supper

Jeg er svært glad for suppe, og efteråret giver os mange dage med godt suppe-vejr. I forsøget på at finde inspiration til næste uges madplan, faldt jeg over denne champignon-suppe, og den ser altså bare ret lækker ud. Så den må hellere afprøves inden måneden er omme.

10. Følge med i 1000 reality-serier

Der er bare så mange gode lige nu! Selvom jeg har nogenlunde frihed til selv at vælge hvornår jeg vil se dem, grundet streaming-tjenester, så kan jeg sleeeet ikke følge med. Jeg har måtte opgive De Unge Mødre og jeg er bagud med Landmand søger kærlighed og Forsidefruer. Jeg er til gengæld helt på beatet med Luksusfælden. Man er jo næsten nødt til at tilføje reality-tid i kalenderen.

 

Det var hvad mine planer for Oktober lød på. Fortæl mig gerne hvad I gerne vil nå i Oktober. 🙂



6 thoughts on “10 ting jeg vil i oktober”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *