Måned: april 2018

Opskrift: Teriyaki kylling med mango-salat

Opskrift: Teriyaki kylling med mango-salat

Jeg har taget sommeren på forskud med en frisk mango-salat, teriyaki kylling og baconsvøbte asparges. Kyllingen kunne med fordel være lavet på grillen, men det må jeg have tilgode til sommer. Men hvis du laver den i ovnen, er det verdens letteste aftensmad. Ovnen ordner […]

Opskrift: Kalorielet tunsalat med hvidvin- og hvidløgsstegte rejer

Opskrift: Kalorielet tunsalat med hvidvin- og hvidløgsstegte rejer

Tunsalat kan laves på mange måder, men forleden fik jeg lyst til en meget simpel udgave, og så give den fuld skrue med lækre rejer til. Jeg spiste det som mellemmåltid. Hvis det skal nydes som et af dagens hovedmåltider, vil jeg anbefale at skrue […]

10 ting jeg vil i april

10 ting jeg vil i april

Så blev det april, og endnu en måned er gået. Tiden er fløjet afsted, og jeg ved ikke rigtig hvad den er fløjet afsted med. Jeg har ihvertfald ikke nået alt det jeg gerne ville. Det er sådan lidt en øv-følelse, men der er heldigvis endnu en måned at udbedre det på.

1. AdWords-kursus

Jeg er så priviligeret med et studie, som giver mig muligheden for at lære mere om Google AdWords. Så hvorfor ikke gribe chancen?

2. Fejre de 25 år som rammer mig

Jeg bliver et år ældre, og jeg er så den kvarte vej til de hundrede år. Jeg glæder mig til at samle familien, og krydser fingre for at mine venner dropper kanelen. Den latterligste tradition. Jeg HADER kanel, og mit største mareridt er at få det drysset ud over mig, og få den klistrede vand-kanel blanding i håret og ind i øret. Op i næsen, og i bukserne. Nej, nej, nej…

3. Nyde foråret

Som forhåbentlig er på vej. De sidste dage har da været et godt tegn på at foråret er på vej. Solskin og lunt vejr. Jeg glæder mig faktisk rigtig meget.

4. Lære om allergier, hundemad og…

Jeg skal have en hundehvalp. En Fransk Bulldog for at være mere præcis. Alle der kender bare lidt til racen, forstår nu hvorfor jeg skal til at researche på hundemad og allergi.

5. Udarbejde lækre blogindlæg, glæd jer..

Jeg har mange fine ting i ærmet. Jeg er ved at udarbejde masser af brugbart materiale til bloggen. Jeg synes I skal glæde jer.

6. Starte på de gode vaner.. Igen

Men gode vaner brydes hurtigt. Jeg var inde i en god periode hvor jeg spiste sundt, trænede dagligt og spiste mine vitaminer. Jeg er simpelthen nødt til at tænke på hvornår jeg føler mest velvære, hvornår min krop er mest tilfreds og hvornår jeg elsker min krop højest. Det gør jeg med de ovenstående gode vaner.

For at komme godt omkring de vigtige vitaminer, sørger jeg for at spise kosttilskud fra blandt andet Bodylab. Se mine favoritter her. (reklamelink)

7. Løbe 5 kilometer

Måske bliver dette først fuldført i maj. Men jeg bliver SÅ stolt hvis det sker i april.

8. Rødvin og oliventapenade

Rødvin og oliventapenade er nok på listen over mine top 10 favoritter. Derfor skal det nydes, ikke én, men flere gange i løbet af april. Faktisk føler jeg også at det giver lidt på ‘voksen-kontoen’, nu hvor jeg ikke drikker kaffe og allerede står i minus af den grund.

9. Nyde årets første rulleskøjtetur

Denne har jeg glædet mig til. Og nu vi snakker om kontoer. Rulleskøjtevejr = plus på cardio-kontoen. Jeg fortryder jeg ikke anskaffede mig et par rulleskøjter for MANGE år siden, det er nemlig blevet min favorit cardio.

10. Besøge Street Food Vejle

Endelig en Street Food nær mig. Så hvis der bliver plads i programmet, så skal jeg helt sikkert afsted. Min kæreste har endnu ikke besøgt én eneste Street Food, så jeg synes snart det er på tide at jeg får ham afsted. Det er trods alt et spændende og charmerende koncept. Jeg er ihvertfald helt vild med det! Læs mere om Street Food Vejle her.

 

Fortæl mig gerne hvad du skal lave i april? 🙂