Pift dit hjem op med grønne planter

Pift dit hjem op med grønne planter

Jeg synes det bliver så hurtigt mørkt, på trods af at solen faktisk har været god til at skinne idag. Så jeg har været ude at købe en masse grønt til lejligheden, både krydderurter, planter til stuen, blomster til køkkenet og en udødelig plante til badeværelset. Det pifter altså bare lidt op, og giver lidt liv.

Krydderierne og olivenolien er fra Nicolas Vahé.
Bakken og den hvide 0,5 l krukke er fra H&M Home.

Jeg var samtidig i H&M Home for at kigge på sengetøj – hvor er det dog ærgerligt at de kun kører een størrelse sengetøj i butikkerne. Jeg er ikke så god til at vente på fragt fra webshoppen, når jeg først har sat mig i hovedet, hvad jeg vil have.
Nå, men jeg gik ud af butikken med bakken ovenover, og en fin lille krukke, som jeg har plantet en persille i. Jeg købte samtidig kurven nedenfor.

Kurven er fra H&M Home

Store planter i kurve

Jeg er helt vild med trenden, hvor man sætter en stor plante i en kurv. Så det måtte jeg lige prøve at bevæge mig ud i. Så kunne jeg lige dække 2 grimme stikkontakter på væggen samtidig.

Jeg har forsøgt mig at købe lidt grønt til vasen nedenfor, som forhåbentlig holder lidt længere end 3 dage denne gang. Nu må vi se hvad der sker, haha 🙂

Find disse og mange andre skønne plakater til køkkenet her.
Lamperne er her fra.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *