Opskrift: Mørbradgryde med ris

Opskrift: Mørbradgryde med ris

I aftes stod den på den knap så instagram-venlige ret, mørbradgryde. Men det gør det ikke mindre lækkert. Den kan varieres på så mange måder, og personliggøres. Jeg deler her en standardopskrift, uden de store dikkedar. Denne gang fik vi en bønne/feta salat til, som fungerede ret godt. Her hjemme elsker vi også bare feta.

Denne gang tilføjede vi ris, men det kunne ligeså godt have været en god gang kartoffelmos.

Vi spiste 2 personer, og der var rester nok til dagen efter.

Forberedelsestid: ca. 15 min
Tilberedningstid: ca. 30 min

Mørbradgryde

  • Svinemørbrad
  • 250 g Champignon
  • 2 ds. Cocktailpølser
  • 2. pk bacon i tern
  • 2 Løg
  • 3 fed Hvidløg
  • Salt & peber
  • Timian
  • HP-sauce
  • 1/2 l Fløde
  • Ris

 

Bønne/feta salat

  • Frosne bønner
  • Tomat
  • Feta
  • Sorte oliven
  • Grønne oliven

 

tilberedning

  1. Afpuds svinemørbraden, skær i skiver og brun af på panden.
  2. Kog risene.
  3. Tø bønnerne op.
  4. Hak løg og hvidløg, og put i en gryde med svinemørbraden og lidt olivenolie.
  5. Tilsæt skiveskåret champignon, bacon og cocktailpølser.
  6. Lad det små-simre i et par minutter.
  7. Tilsæt fløde.
  8. Smag til med timian, HP-sauce, salt & peber.
  9. Tilsæt evt. jævning og kulør, for ønskede konsistens og farve.
  10. Lad det simre til risene er klar og pynt med frisk persille eller basilikum.
  11. Skær bønner ud i stykker, og bland med resten af ingredienserne til salaten.

Mangler retten lidt smag, kan der evt. tilføjes lidt tomatpuré eller lidt boullion undervejs.

Værsgo og spis. 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *