Opskrift: Verdens nemmeste chili con carne

Opskrift: Verdens nemmeste chili con carne

Jeg elsker chili con carne, og kunne sagtens spise det flere gange i ugen. Så en opskrift vil I ikke blive snydt for, og det er tilmed næsten lettere at lave end spaghetti-kødsovs 😉 Nemt og lækkert, så bliver det ikke bedre.

Chili con carne med grønkål

Antal personer: ca. 3

  • 500 g hakket oksekød
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 dåse røde kidney bønner
  • 1 dåse majs
  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • Citronsaft
  • Olivenolie
  • Salt, peber, chili
  • Evt. hakket grønkål
  • Ris

Tilberedning

  • Hak løg og hvidløg, og svits dem på panden med en god olivenolie. Gerne så meget, at resten af retten kan nå at tage smag af olien.
  • Tilsæt oksekødet, og lad den få farve.
  • Tilsæt de hakkede tomater og kidney bønnerne (Husk: Hæld væsken fra dåsen fra inden)
  • Tilsæt majs.
  • Smag til med citronsaft, salt, peber og chili.
  • Lad retten simre lidt, og smag til igen.

Servér med kogte ris. For at undgå en stor mængde hvide ris, erstattede jeg halvdelen af risene med hakket grønkål. Det smager super lækkert, er sundere, indeholder færre kalorier og så giver det lidt sprødt i retten.

chili con carne



1 thought on “Opskrift: Verdens nemmeste chili con carne”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *