Opskrift: Verdens bedste rejecocktail

Opskrift: Verdens bedste rejecocktail

Min ultimative yndlingsforret er rejecocktail, og helst som min mor laver den. Det fås simpelthen ikke bedre.

Så efter min mening deler jeg nu opskriften på VERDENS BEDSTE rejecocktail.

Alt efter hvor store portioner der bliver serveret (som forret), så vil jeg mene opskriften kan bruges til 6 personer.

rejecocktail

  • 2 dl. creme fraiche
  • 2 dl. piskefløde
  • 1/2 løg (fint hakket eller revet)
  • 1/2 citron(saft)
  • 4-5 spsk. tomatketchup
  • 1-2 spsk. HP-sauce
  • 300 g små rejer
  • 1/2 salathoved (hakket eller i strimler)
  • Salt og sukker

Tilberedning

  1. Kom creme fraiche i en skål, sammen med citronsaft, tomatketchup, HP-sauce, løg.
  2. Pisk fløden, og vend den nænsomt i.
  3. Smag til med sukker og salt, (evt. citronsaft).
  4. Vend salatstrimler og rejer i blandningen.
  5. Lad evt. stå lidt i køleskabet og herefter portionsanret.

pynt

Pynt med et salatblad i bunden og evt. citron, kaviar, skalrejer, tomatbåde og agurke-ryttere på toppen. Mulighederne er mange.
Server med flutes.

Velbekomme 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *