Take-away: Tapas fra Vinfordig

Take-away: Tapas fra Vinfordig

God formiddag 🙂 Håber I har fået en dejlig start på søndagen.
Idag tager jeg til Aarhus med min mor, på en rigtig hyggetur. Vi besøger Finders Keepers og skal spise noget god mad. Så får jeg også streget endnu en ting ud på min oktober-liste.

lækker take-away indebærer også hygge

Fredag aften stod den på take-away. Valget blev tapas fra den lokale tapas-pusher, Vinfordig i Brørup (sydjylland).
Jeg blev nemlig ikke skuffet sidste gang, og blev det bestemt heller ikke denne gang. Det er super nemt, smager dejligt og en god afveksling fra klassikerne på ugens madplan.

Ved køb af kun to kuverter, fulgte der en flaske rødvin med denne gang, og det skræmmer mig jo heller ikke ligefrem. Hæ hæ.. Det er den rette form for kundepleje i mit tilfælde.

Tapas-anretninger varierer lidt over tid, men denne gang bestod det blandt andet af:
– 4 forskellige oste
– 3 forskellige slags kød
– Grøn pesto, rød pesto, aioli
– Kapers, oliven, mandler, figner og mere til.
– Brød, brød, brød
– En flaske rødvin.

 

 

Så min kæreste og jeg besluttede at holde fredag aften hjemme ved stuebordet. Vi har fået til vane, at hver gang vi skal forkæle os selv med lækker take-away, så henter vi sushi. Sushi er godt, men tapas er altså bare ligeså godt og hyggeligt, og i det her tilfælde også til den halve pris.

Jeg giver Vinfordig min varmeste anbefaling, og har du muligheden, så synes jeg du skal invitere vennerne over på tapas fra dem. Find deres Facebook-side her. De arrangerer desuden mange lækre events, som for eksempel vin-festival og forskellige smagninger, som er værd at tage turen efter.

Vin for dig



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *